Borgerdialog

Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet


» Borgermøder
» Brugerundersøgelser 
» Workshop


 

Borgermøder

Informationsmøde den 13. oktober 2010
Den 13. oktober 2010 afholdt vi informationsmøde om Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet i kantinen på Niels Brock.
 
Læs invitation. (pdf)
Læs dagsorden og referat (pdf)
Læs de fremmødtes spørgsmål og tilhørende svar (pdf)
Præsentation af projektet – Thomas Kock (TK), KBP:EU (pdf)
Anlægsarbejdet og tidsplan – Jørgen Colsted Petersen (JCP), Skælskør Anlægsgartnere (pdf)
4 plancher
Handout 


Offentligt møde den 3. marts 2009
Den 3. marts 2009 blev der afholdt et offentligt møde om Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet i bibliotekssalen over Trinitatis Kirke. Der var et pænt fremmøde, godt 60 interesserede deltog.

Læs dagsorden og referat (pdf)
Læs de fremmødtes spørgsmål og tilhørende svar (pdf)
Thomas Kock fremlagde intentionerne for projektet og viste illustrationer (pdf)
Janus opfordrede butiksejerne til at forbedre adgangssituationerne, se slideshow (pdf)
Tage Bech om anlægsarbejde og anlægstidsplan, se slideshow (pdf)


Brugerundersøgelser

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemført en brugerundersøgelse blandt beboere, besøgende og erhvervsdrivende. Brugernes vurderinger og synspunkter er et godt udgangspunkt for kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af de rammer den kommende idékonkurrence skal udspille sig indenfor.

Overordnet set er de 3 adspurgte grupper af interessenter er så godt som enige. Det gælder eksempelvis i vurderingen af de eksisterende forhold på stedet, hvor vedligeholdelse, renholdelse og cykler udpeges til de mest nødvendige indsatsområder. Derudover scorer området relativt højt på faktorer som tryghed og opholdsmuligheder.

Når undersøgelsen spurgte ind til ønsker og idéer til projektet, var listen lang. Ønskerne går lige fra et mere ryddeligt gadebillede til idéer om en fast scene på Kultorvet, men helt overvældende er behovet for en ny, smukkere og mere farbar belægning – en holdning, der ikke kan overraske.

Læs en sammenfatning af resultaterne (pdf) eller læs hele rapporten (pdf) 
Bilag (pdf) til rapporten

Se også den informationsfolder (pdf), der blev sendt ud sammen med spørgeskemaerne.


Når idékonkurrencen er afsluttet, og et konkret projekt udvalgt og godkendt af Teknik- og Miljøudvalget, vil forvaltningen gå i dialog med de interessenter, der har adresse i området, og derfor vil blive direkte berørt af projektet.


Workshops

Den 28. juni 2007 var 25 indbudte deltagere samlet for at diskutere visioner for Købmagergade, Kultorvet og Hauser Plads, og fremtidstendenser i byudvikling generelt.

Gruppen af deltagere var sammensat således, at forskellige synsvinkler på byens og projektområdets udvikling kunne belyses. Blandt deltagerne var således både arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere, kunstnere og analytikere, event- og idémagere, en række embedsfolk fra Teknik- og Miljøforvaltningen og adskillige andre kreative kræfter.

Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam bød velkommen og fortalte om sine visioner for byen og målet om at byen skal være en international metropol. Herefter blev dagen brugt på diskussioner af hvilke temaer, tendenser og ikke mindst visioner, der kunne danne grundlag for fremtidens Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet.

Diskussionerne favnede bredt fra områdets nuværende og fremtidige rolle og identitet, til helt konkrete forslag til udvikling af stedet.

Læs mere om dagen (pdf)


 
Sidst redigeret 29/09 - 2011
 
Spørgsmål til projektet Telefon
Projektleder Stine Cecilie Brink
Tlf: 33 66 34 73
E-mail: koebmagergade@tmf.kk.dk
Teknik- og Miljøforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212