Multibane Sæterdalsparken

Børn og voksne i området kan nu glæde sig til at den gamle boldbane skiftes ud med en ny multibane, der egner sig til mange forskellige boldspil.


Aktuelt
15.11.2011

Multibanen er nu blevet indviet til glæde for områdets børn og unge. Dog kommer der først gummibelægning på banen til foråret. Det skyldes, at vejret skal være varmt og tørt, for at man kan lægge en gummibelægning. Vi lægger den så snart vejret tillader det, og håber at det kan lade sig gøre i begyndelsen af april 2012.

I mellemtiden ligger der asfalt på multibanen og der vil blive lavet opstribning til fodboldbanen, så der kan spilles fodbold hen over vinteren.


Bane til mange typer boldspil

Som led i områdeløftet i Sundholmkvarteret anlægger Teknik- og Miljøforvaltningen en multibane ved Sæterdalsparken, som gør det bedre og sjovere at spille bold i området.

Multibanen bliver samlingspunkt for en masse aktiviteter. På banen kan der både spilles fodbold, håndbold, hockey, volleyball og basketball. De forskellige spiltyper markerer vi med farvestrålende symboler på banens nye belægning. På banen lægger vi en azurblå gummibelægning, der sammen med nye betonbander, boldhegn og boldmål forbedrer forholdene for spil og aktivitet markant.

I tilknytning til banen opstiller vi en stor træplint, der kan anvendes som publikumstribune eller blot til ophold og afslapning.

Du kan læse mere om projektet på områdefornyelsens hjemmeside.


Økonomi

Der er afsat 1,4 mio. kr. til anlæg af multibanen.


Tid

Vi forventer at multibanen er klar til ibrugtagning i slutningen af oktober 2011. 

 
Sidst redigeret 15/11 - 2011
 
Spørgsmål til projektet Telefon
Projektleder Dorthe Stender
Tlf: 33 66 34 74
E-mail: anlaeg@tmf.kk.dk
Teknik- og Miljøforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212