Det nye projektforslag er nu klart, og rådgiver er i gang med at udarbejde hovedprojektet, som skal sendes i udbud. Vi forventer at kunne starte anlægsarbejdet til sommer.
Det bliver nemmere og mere behageligt at færdes på Nyhavns skyggeside. Der bliver etableret en dobbeltrettet cykelforbindelse mellem Kongens Nytorv og den planlagte nye bro over Inderhavnen, som en lille delstrækning i visionen om at binde byen sammen. Den nye cykelforbindelse får forbindelse med den planlagte dobbeltretning for cyklister i Gothersgade, der tilsammen giver en sikker og hurtig forbindelse fra Nørrebro via Indre By til Christianshavn og Holmen.Derudover bliver der etableret et fodgængervenligt promenadeforløb langs kajkanten på skyggesiden, hvor der bliver plads til ophold og aktiviteter. I den forbindelse nedlægges p-pladserne ud mod kanalen, mens p-pladserne langs husfacaderne bibeholdes.Her kan du se et kort over projektets udformning.
Der er bevilliget 9 mio. kr. til projektet. Projektet er finansieret med 7,8 mio. kr. fra Cykelpakke IV og 1,2 mio. kr. fra projekt Bro over Inderhavnen.
Projektet koordineres med anlægsprojektet for den planlagte bro over Inderhavnen. Det betyder at cykel- og gangforbindelsen kan ibrugtages primo 2013, hvor den planlagte bro over Inderhavnen forventes at stå klar.
Relaterede projekter
Læs om ChristianshavnsrutenLæs Gothersgade, Bremerholm og Store KongensgadeLæs om InderhavnsbroenLæs om Havnegade
Baggrundsmateriale
Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet, 2009