Onsdag den 30. november 2011 holder Københavns Kommune åstedsforretning som et led i ekspropriationsprocessen til realisering af Christianshavnsruten.Læs mere om åstedsforretningen og gennemse materialet der er fremsendt til de berørte ejere og brugere.
Christianshavnsruten skal være med til at binde bydele bedre sammen, og gøre det mere attraktivt at gå og cykle. Sammen med de planlagte broforbindelser over havnen får københavnerne et trygt og grønt alternativ til de nuværende få og meget trafikerede forbindelser mellem hjertet af København og Amager. Christianshavnsruten får stor betydning for fodgængeres og cyklisters vej gennem byen - fremover kan man fravælge Knippelsbro og Langebro og i stedet vælge en mere oplevelsesrig og rekreativ rute.Christianshavnsruten bliver tilpasset de forskellige eksisterende omgivelser - vi lægger vægt på, at ruten bliver en attraktiv mulighed for fodgængere og cyklister når de skal til og fra arbejde og uddannelse i Indre By og på Holmen, Christianshavn og Amager, samt til og fra idrætsaktiviteter på Kløvermarken og den planlagte multihal på Arsenaløen.Christianshavnsrutens succes skal ikke måles i forhold til, om den er en genvej der giver besparelse i tid. Den bliver ikke en cykelmotorvej! Dertil er forholdene på Arsenaløen og forløbet gennem Christiania slet ikke egnet.
Projektet forventes at være færdigt i 2013.
Læs om Cyklernes by