Klager over faglig behandling:
Hvis du ikke er tilfreds med den faglige behandling/undersøgelse eller den information, som du har modtaget af en privatpraktiserende tandlæge med praksis i Københavns Kommune eller af Tandlægevagten, kan du klage til Regionstandlægenævnet i Hovedstaden.
Adressen er:
RegionstandlægenævnetRegionsgården
Kongens Vænge 23400 HillerødTlf. 4820 5480 eller 4820 5251
Klagen skal indgives inden to år efter det tidspunkt, hvor du er blevet bekendt med det forhold, der klages over, dog senest fem år efter behandlingen fandt sted.
Tandlægenævnet kan afgøre, om det udførte arbejde har været honorarværdigt og i den forbindelse om der er grundlag for, at tandlægen tilbagebetaler helt eller delvis det betalte honorar. Tandlægenævnets afgørelser kan inden seks uger indbringes for Landstandlægenævnet.
Klager over service, honorar mv.
Du kan også klage over tandlægens service, honorar (tandlægeregning), information om prisen og andre overenskomstmæssige forhold.
En sådan klage skal være indgivet inden seks uger regnet fra det tidspunkt, hvor du bliver opmærksom på forhold, der giver dig anledning til klagen. Klagen sendes til ovennævnte adresse. Sådanne klagesager behandles i Tandlægesamarbejdsudvalget, og afgørelser kan inden seks uger indbringes for Tandlægelandssamarbejdsudvalget. Tandlægesamarbejdsudvalget har samme adresse som Regionstandlægenævnet.
Klager over offentligt ansatte tandlæger
Hvis du vil klage over en offentlig ansat tandlæge skal dette ske til Patientklagenævnet
Patientforsikringen – anmeldelse af erstatningskrav
Hvis du mener, at en privatpraktiserende tandlæge/Tandlægevagten/offentlig tandlæge har påført dig skade under behandling/undersøgelse, kan du anmelde forholdet til
Dansk Tandlægeforenings PatientskadeforsikringSvanemøllevej 852900 HellerupTelefon: 3946 0080E-mail: dtftryghed@dtftryghed.dkHjemmeside: http://www.tf-patientskade.dk/, hvor du også kan hente anmeldelsesblanket.
Behandlingsskader skal anmeldes senest fem år efter at du har fået kendskab til skaden, dog senest 10 år efter skaden er sket.