Servitutter

Hvad er en servitut?

 
En servitut eller en deklaration er et dokument, der indeholder bestemmelser om en fast ejendom. Servitutten begrænser ejerens ret til at råde over ejendommen. 

Hvem kan tinglyse en servitut?


Det er kun ejeren af en ejendom – i samråd med kommunen – der kan få tinglyst en servitut. Kommunen kan også pålægge en ejendom en servitut fx som led i lokalplanlægning eller ved udstedelse af en byggetilladelse.

Hvad omhandler servitutter typisk?


En servitut kan indeholde bestemmelser om, hvor du må placere bygninger på din grund fx i forhold til vej/skel, hvor meget din bygning må optage af grunden og hvor mange etager du må bygge på dit hus og hvilke materialer, du må benytte dig af.

Servitutten kan også omhandle bestemmelser om højden på hække og træer, eller aftaler om fælles afløbsledninger der løber over din grund, som du ikke må ændre på, fordi dine naboer også er tilsluttet.

Hvordan finder jeg ud af, om der er tinglyste servitutter på min ejendom?


tinglysningens hjemmeside kan du finde ud af, om der er tinglyste servitutter på din ejendom i tingbogen over fast ejendom.

Hvad vil det sige, at en servitut er tinglyst?


Tinglysning er den offentlige registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af rettigheder over fast ejendom mm. At en servitut er tinglyst vil altså sige, at de begrænsede rettigheder over ejendommen er offentligt registrerede og gyldige.

Har du spørgsmål til en servitut eller en deklaration, kan du henvende dig i Teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter, hvor du kan få hjælp.

 
Sidst redigeret 23/06 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Byggeri
Teknik- og Miljøforvaltningen
Tlf: 33 66 52 00
Email: byggeri@tmf.kk.dk
Se adresser og åbningstider 
 
Nyttige links   Links

OIS - den offentlige informationsserver
din genvej til ejendomsdata i DK

Den digitale tinglysning
den offentlige registrering over
fast ejendom mm.

BBR.dk - Bygnings- og Boligregistret
læs mere om bbr
Oversigtskort over København
Søg på københavnerkortet
Info om matrikler, lokalplaner,
se luftfotos over byen og
meget andet...

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212