Foto af borgere til sommerfest i park

Igangsættelse af nye projekter

For at bevare en positiv udvikling i hele København, er det vigtig, at alle områder i byen kommer med. Det er derfor Teknik og Miljøforvaltningens målsætning at igangsætte minimum en områdefornyelse årligt.

Mulig områdefornyelse på vej til Bispebjerg

Borgerrepræsentationen har d. 26. januar godkendt to ansøgninger om områdefornyelse i Fuglekvarteret i Bispebjerg. Ansøgningerne sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt og behandlingen af ansøgninger forventes afsluttet i starten af april 2012.


Temaerne for områdefornyelsen er henholdsvis Privat medejerskab og skolen som dynamo og Grønne sammenhænge, grønne fællesskaber.



Læs om kvarterets udfordringer og muligheder og ansøgningernes temaer for Fuglekvarteret Øst og Fuglekvarteret Vest


Udvælgelse af område



Teknik og Miljøforvaltningen foretager en grundig analyse før det besluttes hvor i byen der er størst behov for områdefornyelse. I denne analyse tages hensyn til en lang række faktorer. Der tages bl.a. højde for den øvrige byudvikling og for områdernes socioøkonomiske status ved brug af bl.a. Det Socioøkonomiske Københavnerkort.

Inddragelse af flere aktører


Når området er udvalgt foretager forvaltningen en dybere analyse af området. Denne analyse  udmunder i en ansøgning primo januar til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt. I processen inddrages en bred vifte af aktører, heriblandt det relevante Lokaludvalg, Kommunens øvrige forvaltninger og beboere i området.

Efter godkendelse fra Ministeriet


Når områdefornyelsesansøgningen er godkendt i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt og det politiske system i løbet af foråret, starter den egentlige områdefornyelsesproces, som løber i 5 år. Der ansættes en projektchef og dertil yderligere medarbejdere til sekretariatet.

Områdefornyelsen gennemløber i løbet af de 5 år i store træk, tre forskellige faser:

Gruppe i gang med udvikling af kvarterplan

  1. Den første fase er opstartsfasen, hvor den første borgerinddragelse løber af stabelen, og der nedsættes arbejdsgrupper, der i samarbejde med de kommunale forvaltninger udarbejder en kvarterplan. Kvarterplanen godkendes i det politiske system.
  2. Herefter følger implementeringsfasen, hvor idéer til de mange projekter kvalificeres, planlægges og så vidt muligt gennemføres.
  3. Afslutningsvis er forankringsfasen, hvor det afklares hvordan både fysiske og sociale projekter videreføres.

 

 
Sidst redigeret 26/04 - 2012
 
Henvendelse Telefon
Center for Bydesign
Tlf: 33 66 33 66
Se flere oplysninger om
Center for Bydesign
Læs om udfordringer og temaer for Fuglekvarteret Øst og Fuglekvarteret Vest
Dette billede viser forsiden på folderen om de nuværende områdefornyelser en dreng en cykellist boliger københavns skyline
Ny folder
Få fakta og fortællinger om de syv nuværende områdefornyelser i en helt ny folder.
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212