De blå lys i fortovet på Holmbladsgade, fornyelsen af Nørrebro Park og naturlegepladsen i Urbanplanen er alle tiltag, der har fundet sted som et led i Københavns Kommunes helhedsorienterede byfornyelse og områdefornyelse. Men når byen skal løftes og fornyes handler det langt fra kun om de fysiske rammer. Områdefornyelse er en indsats, der sætter fokus på et særligt udvalgt, afgrænset kvarter, der har en bred vifte af problemer og mangler. Formålet med indsatsen er at sætte en ny og positiv udvikling i gang i området både fysisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt.
Områdefornyelse skal skubbe en positiv udvikling i gang og hjælpe med at så de frø, der kan gøre bydelen attraktiv at leve og arbejde i.
Det særlige ved områdefornyelses-projekterne er, at beboernes ønsker og forbehold har en stor betydning for, hvordan projektet kommer til at forløbe. De lokale kræfter inddrages aktivt i alle projektets udviklingsfaser. Det betyder bl.a., at beboernes og brugernes engagement og ejerskab i forhold til kvarteret styrkes. Et styrket ejerskab er med til at sørge for, at projektets tiltag lever videre, når projektperioden er forbi.
Den helhedsorienterede byfornyelsesindsats i København haft flere forskellige navne: kvarterløft, områdefornyelse, områdeløft og partnerskabsprojekter, der alle tilnærmelsesvis har dækket over det samme koncept. Kvarterløft var betegnelsen for de første forsøg med helhedsorienteret byfornyelse, der startede i 1997. Siden 2004 har indsatsen på statsligt initiativ gået under betegnelsen områdefornyelse. Kommunen valgte fra 2007 til 2008, hvor der både var kvarterløft og områdefornyelser i gang, at finde en samlet betegnelse for disse indsatser. Betegnelsen ”områdeløft” er en sammenføjning af ”kvarterløft” og ”områdefornyelse”. I dag er der ikke flere aktive kvarterløft, men bruges betegnelsen "områdeløft" bruges om Haraldsgadekvarteret og Sundholmsvej, mens de andre projekter går under betegnelsen "områdefornyelse".
