Om Områdefornyelsen

Udsnit af kort over kvarteret - Klik på kortet for at se det i stort format Det officielle startskud for Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter har lydt, og frem mod 2016 sætter Københavns Kommune særligt fokus på det nordlige Østerbro. Målet er at skabe et grønt kvarter, der summer af liv og aktivitet.


Områdefornyelsen arbejder mod byudvikling i tæt samarbejde med beboerne i kvarteret. Dermed baseres projekterne på lokale erfaringer, oplevelser og ønsker.


Områdefornyelsen er åben for alle, der har lyst til at deltage. Sekretariatet er et travlt hus med mange aktiviteter. Vi huser blandt andet Miljøpunkt Østerbro, Foreningsguiderne, Fritidsforeningen Kildevæld
og har tilknyttet skiftende grupper i vores projektværksted.


Områdefornyelsen har særligt fokus på at skabe flere og bedre mødesteder, nye og tættere samarbejder og mere liv og aktivitet. Vi arbejder for at gøre Skt. Kjelds Kvarter klimavenlig og er udpeget som Københavns Kommunes eksempelprojekt i forhold til klimatilpasning.


Om Skt. Kjelds Kvarter

Skt. Kjelds Kvarter ligger på Ydre Østerbro. Kvarteret afgrænses af Jagtvej mod syd, Lersø Parkallé mod vest, banen mod nord og Østerbrogade mod øst. Områdefornyelsen drives af sekretariat på Vennemindevej 39 og Styregruppen

Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter er baseret på to ansøgninger, Skt. Kjelds Kvarter Nord - et kvarter i bevægelse og Skt. Kjelds Kvarter Syd - et kvarter i bevægelse. Grænsen mellem Skt. Kjelds Kvarter Nord og Syd går ved Nygårdsvej/Sejrøgade/Haraldsgade.

Ansøgningerne til områdefornyelse tager afsæt i flere af de forslag, Østerbros borgere har formuleret i den bydelsplan for Østerbro, som Østerbro Lokaludvalg har lavet. Formålet med områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter er at skabe et kvarter i bevægelse.

Kvarteret er fysisk nedslidt og oplever i stigende grad sociale problemer. Københavns Kommune mener, at der er behov for en omfattende fysisk indsats, der sideløbende med det fysiske løft kan være med til at give et socialt løft af kvarteret. Derfor har kommunen søgt om støtte til områdefornyelse af Skt. Kjelds Kvarter.


 
Sidst redigeret 01/03 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse

Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter
Vennemindevej 39
2100 København Ø
Tlf: 30 45 48 50

Kontaktliste til medarbejderne
E-mail: skt.kjelds.kvarter@tmf.kk.dk

Åbningstider:
mandag - torsdag: kl. 9.00 - 16.00
fredag: kl. 9.00 - 15.00

 

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212